Nyheder9. september 2016

Anne Gadegaard: Jeg er ikke kæreste med Gulddreng

Sangerinden bliver forfulgt af rygter om, hvem hendes kæreste er
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/anne_gadegaard_og_gulddreng.jpg
 Foto: Peter Grosen og Screendump: YouTube

Sangerinden Anne Gadegaard er træt af, at folk tror, hun er kæreste med et par forskellige kendisfyre.

- Det er sjovt hvordan folk bare gætter løs om, hvem jeg er blevet kærester med. Og det er ikke bare den der “er du kærester med ham, ham eller ham?”. Det er “jeg kan se du er blevet kærester med ham, hvordan gik det til”. Hvortil jeg så svarer “øhm, nej ham er jeg ikke kærester med”, skriver sangerinden på sin blog.

To af de kendte fyre, som folk tror, at Anne er kæreste med er Andreas Jessen og Gulddreng. Det er sågar gået så vidt, at hun er blevet ringet op af journalister, der har stillet spørgsmål til det.

Anne er sikker på, at en af grundene til de mange spørgsmål skyldes hendes Instagram-billeder, der både har Andreas Jessen og Gulddreng på flere billeder.

- Vi er to venner der krammer på et billede. Og er det så fordi Andreas har kommenteret på det billede på Instagram af mig og min kæreste? For det viser da slet heller ikke noget, skriver Anne.

Og til det, om hun er kæreste med Gulddreng, har hun kun en ting at sige.

- Malte aka gulddrengen er også bare en af mine venner.

Anne Gadegaard har tidligere været ude og fortælle, at hendes nye kæreste hedder Christian.

Se flere billeder af Anne Gadegaard i galleriet herunder

Anne Gadegaard: Fra barnestjerne til supersild

Sponsoreret indhold