Nyheder10. september 2016

Mogens Camre alvorligt syg: Tale-evnen er påvirket

Dansk Folkepartis mangeårige profil Mogens Camre er alvorligt syg – og hans lidelse påvirker blandt andet hans tale-evne
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mogens_camre_cp.jpg
 Foto: Claus Poulsen

Mogens Camre har ufrivilligt måtte søge orlov fra sin stilling i Gladsaxe Byråd.

Den 80-årige Dansk Folkeparti-politiker er nemlig blevet ramt af alvorlig sygdom. Det bekræfter en kilde tæt på politikeren over for BT.

- Mogens Camre deltager ikke i interviews på grund af en lidelse i bevægelsessystemets nerver, som også påvirker talen, siger kilden tæt på Mogens Camre til BT.

Det er endnu uvist, om politikeren vender tilbage til jobbet.

80-årige Mogens Camre sad for første gang i Folketinget i årene 1968-1987, hvor han som socialdemokrat havde en fremtrædende rolle, blandt andet som finansordfører.

I 1999 meldte han sig ud af partiet og fandt i stedet plads hos Dansk Folkeparti, hvor han har siddet siden. Mogens Camre sidder stadig i Gladsaxe Byråd for Dansk Folkeparti, men må altså nu have orlov på grund af sin alvorlige sygdom.

Sponsoreret indhold