Charlotte Bircow sælger huset - for at hjælpe sønnen
Så kan man købe Charlotte Bircows villa på 213 kvadratmeter i Charlottenlund, hvis man har lige omkring 10 millioner kroner.
Det er ifølge Ekstra Bladet næsten tre gange så meget, som Charlotte selv gav for villaen for næsten 14 år siden, så den 55-årige fitnessdronning står til en pæn fortjeneste.
Charlotte Bircow: Single
Men det er ikke kun sig selv, som hun vil bruge fortjenesten på. Hun har tidligere købt noget at bo i til sine to store døtre, og nu er det 19-årige Alexanders tur til at få en økonomisk håndsrækning. Det fortæller hun til Ekstra Bladet.
- Jeg synes, 213 kvm. er for meget til mig alene, siger hun
- Det er så svært for unge at skaffe en ordentlig bolig i dag. Og når nu jeg har muligheden og i øvrigt også har hjulpet mine to andre børn, så skal Alexander selvfølgelig have den samme hjælp, forklarer hun til avisen.