Som mor til syv er Camilla Petersen fra 'De unge mødre' mere end vant til bleskift og grædende babyer. Og nu bliver der endnu engang babygråd og bleskift i den unge mors hjem.
Camilla Petersen fra Sorø er nemlig blevet mor til sit ottende barn.
LÆS OGSÅ: De unge mødre-Camilla venter sit ottende barn
Ifølge realityportalen.dk fik Camilla Petersen kejsersnit den 31. marts - og til verden kom en velskabt dreng på 3500 gram og 50 cm.
I forvejen har den unge mor syv børn - og det ottende bliver definitivt det sidste barn. I forbindelse med den netop overståede fødsel har Camilla Petersen nemlig valgt at lade sig sterilisere, skriver realityportalen.dk.
Camilla Petersen har nu to børn sammen med sin nuværende kæreste. De øvrige seks børn har hun med sin eksmand Benjamin.