De unge mødre19. september 2016

Nadia-Shila er flyttet til USA

Sagde det bare var en ferie, nu bliver den unge mor i USA
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/nadia-shila.jpg
 Foto: Discovery Networks

I august tog "De unge mødre"-deltageren Nadia-Shila til USA. Til at begynde med forlød det, at det bare var en ferie, men nu viser det sig, at turen over Atlanten er mere permanent.

Det skriver den unge mor selv på Instagram.

– Kære alle, som mange af jer nok har fundet ud og/eller spekuleret i, er vi taget til USA for at blive permanent. Jeg takker for dem, som har holdt tæt indtil videre, det har virkeligt betydet meget! Jeg nyder den ro, vi har herovre, ligeså gør Kyle og min mor. Det har været utrolig turbulent med alle de ting, der er sket, både med Jannick, men også alle de forbandede indberetninger til kommunen. Herovre skal jeg ikke gå med en konstant frygt om, hvorvidt mit barn bliver taget fra mig, ej heller om Jannick eller hans venner kommer og banker på min dør eller opsøger mig på anden måde, skriver Nadia-Shila på Instagram.

Grunden til, at Nadia-Shila er flygtet til USA, er at hun frygter, at Kyles far vil tage ham fra hende.

Nadia-Shilas ekskæreste og Kyles far, Jannick, er ikke videre glad for situationen.

– Det jo en mærkelig grund og dybt ulovligt, jeg ville aldrig gøre ulovligheder, det er jo crazy og slet ikke logisk. Hun vil jo bare stikke af på grund af, at alt brænder under hende og Heidi. Og desværre ødelægger hendes ego alt og alle inklusiv Kyle, fastslår Jannick overfor Realityportalen.dk.

Hvordan Nadia-Shila har tænkt sig at tjene til dagen og vejen er endnu uklart, og ifølge Realityportalen.dk, så er hun kun i USA på et turistvisum, der giver hende lov til at opholde sig 90 dage i landet.

Sponsoreret indhold