Deprimeret isbjørn bor i indkøbscenter – nu er der forhåbentlig godt nyt
Kig godt på disse billeder og spørg så dig selv: Er dette et værdigt liv for en isbjørn?
Nej, vel!
Det store rovdyr burde boltre sig i sneen på Nordpolen – og slet ikke leve i et mikroskopisk og blå bur midt i et kinesisk indkøbscenter.
Disse usle forhold er ikke desto mindre hverdag for isbjørnen Pizza, der de sidste mange år har levet en kummerlig tilværelse i et lille, blåt bur i Grandview Aquarium i storbyen Guangzhou i Kina.
Men nu er der forhåbentlig godt nyt til bjørnen.
Isbjørneunge oplever sne for første gang – og smelter vores hjerter
Her SMADRER isbjørn glasset med en sten
Pizza lever en kummerlig tilværelse i Kina. Foto: Animals Asia
Så trist burde en isbjørn ikke se ud. Foto: Animals Asia
For ifølge det britiske medie Metro har The Yorkshire Wildlife Park i Doncaster i det centrale England nu tilbudt at tage imod bjørnen og give den et bedre liv.
- Det gode er, at nu kan Grandview få mulighed for at gøre tingene ordentlig, siger Dave Neale, der er talsmand for velfærdsorganisationen Animal Asia, der kæmper for at give dyr et bedre liv.
Hvorfor er isbjørnen tynd?
Husker du den "sørgelige" isbjørn? Sådan har han det i dag
Trods 700.000 underskrifter: ’Deprimeret isbjørn’ bliver IKKE flyttet
- Tak for det fantastiske tilbud fra Yorkshire Wildlife Park. Nu kan der komme en lykkelig slutning, og alt det negative kan nu blive vendt til noget positivt, siger Dave Neale videre.
Bliver Pizza flyttet til den britiske park, kan den se frem til et liv i en langt større indhegning, der er specialdesignet til isbjørne og som indeholder hele to søer.
Det er ikke første gang, at verden er blevet forarget over kummerlige forhold for isbjørne. En isbjørn, der havde levet det meste af sit liv i en glohed zoologisk have i Mendoza i Sydamerika, blev også et stort samtaleemne for nogle år siden.
Her forsøgte frivillige at indsamle nok underskrifter til at få bjørnen flyttet – det nåede dog ikke at lykkes, før at isbjørnen døde i en alder af 30 år i juli i år.