Hollywood22. september 2016

Nu taler "den franske kvinde": Barnet er IKKE Brad Pitts!

Marion Cotillard har været i mediernes søgelys de sidste 24 timer efter nyheden om Brad Pitt og Angelina Jolies skilsmisse - nu taler hun ud.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/untitled_5.jpg
 Foto: All Over

LOS ANGELES/SE og HØR: Barnet er IKKE Brads!

Den franske skuespillerinde Marion Cotillard var relativt ukendt indtil i går.

Pludselig eksploderede "Brangelina"-skilsmissen - og Marion blev udsat for onde rygter. Blandt andet skrev den amerikanske avis New York Post, at Pitt havde en hed affære med hende under indspilningen af filmen "Allied" i London i juli. Og rygterne blev vildere - det hed sig nemlig, at Marion var gravid med Brad Pitts barn.

Onsdag følte hun sig således presset til at tale ud. Og det gjorde hun på Instagram:

- Dette bliver min eneste reaktion til den sag, jeg ufrivilligt blev en del af i går. Jeg er ikke vant til at kommentere på sådanne ting, og jeg tager det ikke seriøst, men på grund af mennesker, jeg elsker, er jeg nødt til at tale: Først og fremmet vil jeg sige, at jeg for mange år siden, mødte manden i mit liv. Faderen til vores søn og faderen til det barn, vi venter. Han er mit livs kærlighed, min bedste ven og den eneste mand, jeg har brug for (Guilaume Canet, red.). For det andet vil jeg gerne sige til de, der mener, at jeg er knust: Jeg har det ganske fint. Og til alle medier og til de løgnere, der er: Jeg ønsker jer god bedring. Til sidst vil jeg gerne sige til Angelina og Brad, som jeg virkelig respekterer, at jeg ønsker jer fred i denne svære tid. Kærlighed fra Marion.

De vilde rygter opstod naturligvis, fordi det ikke er første gang, at Brad Pitt har haft en affære på et film-set. Hvis man skruer tiden 14 år tilbage, var det rent faktisk således, at Brad scorede Angelina - samtidig med at han var gift med Jennifer Aniston.

Nu spørger de fleste sig sikkert om, hvad der så er grunden til Brad og Angelinas meget dramatiske brud.

Som bekendt begærede Angelina skilsmissen tirsdag eftermiddag dansk tid med begrundelsen "irreconcilable differences" - det betyder, at man har uoverstemmelser i ægteskabet, der ikke er til at løse. Med andre ord: Skilsmissen er bestemt IKKE af venlig karakter. Angelina går også efter den FULDE forældremyndighed over samtlige seks børn - og det betyder formentlig, at der er noget helt galt.

Rygterne siger også, at Brad igen har problemer med stoffer (pot) og alkohol - og måske skal grunden findes der.

Både Pitt og Jolie har haft problemer med både alkohol og hårde stoffer, da de var unge.

Det hele er dog stadig rygter lige nu - hverken Brad Pitt eller Angelina Jolie har fortalt, hvad der er årsag til den kommende skilsmisse.

Se billeder fra deres liv sammen her:

Brad Pitt og Angelina Jolie (billeder af dem og deres børn)

Sponsoreret indhold