Nyheder26. september 2016

Sharon Osbourne sender danske Sada Vidoo ud af X Factor

Den levende danske dukke klarede sig ikke videre fra 'Six Chair Challenge'
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sada.jpg
 Foto: All Over Press)

Den levende danske dukke, Sada Vidoo, er ude af engelsk X Factor, inden denne sæson rigtig for alvor er kommet i gang.

Hun klarede sig for nogle uger siden gennem audition, hvor alle fire dommere - inklusive Mr. X Factor, Simon Cowell, syntes, at danskeren er 'bindegal'.

Sada Vidoo', der engang lød navnet Nikoline Stokholm, slår sig op på at være en 'levende dukke'.

Hun minder lidt om en japansk 'geisha' og bruger hver dag to timer på at sminke sig og klæde sig ud, som du kan se på billedet oven for.
Hun skrev for år tilbage musik for danske 'Infernal' og var med til at komponere deres hit 'From Paris to Berlin' og skrev sangen 'Ten Miles' til duoen, så musikverdenen er ikke fremmed for hende.

Men lige meget hjalp det, da der lørdag og søndag var 'Six Chair Challenge' hvor dommerne udvælger seks deltagere i hver kategori, som de skal arbejde videre med.

Se stort galleri med danske Sada Vidoo i X Factor: (artiklen fortsætter under galleriet)

Sada Vidoo 26092013

Og Sada Vidoo havde i første omgang fået en plads på Sharon Osbournes hold for solister over 25 år efter at have imponeret med sin version af Linkin Park-nummeret 'Numb'.

Men da 46-årige Christopher Peyton så gav en endnu flottere udgave af Andra Days 'Rise Up', så røg danske Sada ud igen og er færdig i programmet.

Dermed misser hun muligheden for at tage med Sharon Osbourne til Los Angeles, hvor de seks udvalgte solister over 25 nu skal konkurrere om de tre pladser i de kommende liveshows.

I sidste ende hjælper megastjernen Robbie Williams Sharon Osbourne med at vælge de tre 'gamle' solister, der skal sendes videre i konkurrencen.

Ikke alle seere er tilfredse med, at danskeren røg ud.

- Sada var en af de eneste interessante deltagere i år - det var en fejl at sende hende hjem, skriver en seer.

- Er du kommet til at tage nogle af Ozzys stoffer, spørger en anden seer Sharon Osbourne.

Også en tredje seer, mener, at Sharon har truffet en forkert beslutning.

- Sada skulle være gået videre, skriver seeren.

Sponsoreret indhold