Hollywood2. oktober 2016

Taylor Swift vil ha' Zac Efron

Nysinglen Taylor Swift har udset sig endnu et kendishug, som hun vil danne par med.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/taylor-swift-zac-efron.jpg
 Foto: AOP

Hun har datet kendismænd som John Mayer, Jake Gyllenhaal, Harry Styles og senest Tom Hiddleston, og efter at hun blev single i starten af september, har 26-årige Taylor Swift allerede en ny kendismand, hun godt kunne tænke sig at slå kløerne i.

Ifølge magasinet In Touch er ”Shake It Off”-stjernen nemlig meget betaget af Zac Efron, 28.

– Hun har talt om ham nonstop efter bruddet med Tom, røber en kilde til In Touch.

– Hun har altid følt, at hun havde en stærk forbindelse med Zac, men har aldrig kunnet gøre noget ved det, da de altid har datet andre, uddyber insideren.

Men nu er begge stjerner single, og Swift har allerede taget teten.

– Hun har taget kontakt til Zac og sagt til ham, at de burde hænge ud sammen og måske spise middag sammen, og han er frisk. Det er bare ikke sket endnu, fordi de begge har travlt, forklarer kilden.

Swift og Efron arbejdede sammen i 2012, hvor de lagde stemmer til tegnefilmsfigurer i filmen ”The Lorax”. Dengang sværmede rygterne også om, at de datede, men det afviste Swift.

I galleriet kan du nyde Zac Efron som Baywatch-hunk.

Baywatch - Zac Efron

Sponsoreret indhold