
Linda P. og Roland Møller er umage par i ny film

Holdet virker solidt og ultra komisk i den nye julefilm af Casper Christensen, "Undercover". I hovedrollerne finder vi Roland Møller og Linda P. Med på rollelisten finder vi dog også Paprika Steen, Casper Crump, Ali Kazim og Mia Lyhne.

Traileren til filmen er netop blevet udgivet, og den skuffer umiddelbart ikke. Du kan se traileren til filmen her:
Hvor Roland Møller tidligere kun har lavet forholdsvis seriøse film som "Under sandet" og "Nordvest", er Linda P. ganske kendt med komikken. Hun har tidligere medvirket i "Sorte kugler", "Piger på prøveløsladelse" og "Winnie og Karina - The Movie". Desuden er hun at finde i teater-komedien "Spamalot", der vises i Tivoli fra marts 2017.

Roland Møller indspiller film med Liam Neeson
Det er selveste Casper Christensen, der har skrevet manuskribtet til den nye jule-komedie, som i korte træk handler om politibetjenten Rikke, der er pjattet med jul. Hun skal fragte en fange i sikkerhed juleaften, og som det ses i traileren, går det ikke helt stille for sig.

Kæmpesuccesen 'Klovn'
Casper Christensen tager i øjeblikket en pause fra hans "Klovn"-succes med Frank Hvam. Han er lige nu ved at filme til den nye film "Dan-Dream", hvor Frank Hvam også deltager. Og så venter han sit tredje barn med konen Isabel Friis-Mikkelsen.

Casper Christensen: Jeg skal være far
"Undercover" får premiere i de danske biografer den 24. november.