Hollywood30. september 2016

Kollega afliver rygte om Paul Walker

Afdøde Paul Walker kommer ikke til at være en del af den nye ”Fast”-film, slår en af hans kollegaer fast
https://imgix.seoghoer.dk/media/0f6c74b6948e4c3f848de6a840cc6004.jpg
 Foto: All Over Press

Skuespilleren Paul Walker døde i en tragisk bilulykke i 2013. Dødsfaldet rystede hans kollegaer i ”Fast and the Furious”, der dannede et nærmest familiært bånd til hinanden. På det seneste har der været rygter om, at der bliver glimt af Paul Walker i den kommende ”Fast 8”, men det afviser Michelle Rodriguez, der spiller rollen som Letty i filmene.

- Det er bare et rygte, siger Michelle Rodriguez ifølge Huffington Post.

Rygterne startede, da Paul Walkers brødre i et interview med Entertainment Tonight fortalte, at de havde haft en telefonisk snak med fast-stjernen Vin Diesel om muligheden.

Siden den fatale ulykke har hele filmholdet støttet om om Paul Walkers datter, Meadow. Datteren gør alt hvad kun kan for at følge sin fars ønsker, fortæller Michelle Rodriguez.

- Til alt held har Paul en vidunderlig datter, der forstår hans integritet og forstår hvilke ting, han ville gøre og ikke gøre. Det vil hun respektere, fordi hun elsker ham så meget, siger skuespillerinden.

Paul Walker døde 40 år gammel.

Sponsoreret indhold