Alphabeat-darling frygtede ægteskab
Hun er kendt som den hoftevrikkende pige med den silkebløde stemme i det danske succesband Alphabeat.
Men sidste år afslørede sangerinden Stine Bramsen, at hun ville gå nye veje og kaste sig ud i et soloprojekt. Et soloprojekt som nu er blevet en realitet. Mandag udgiver hun nemlig sin debutsingle "Prototypical".
En sang som handler om kærlighed og det at give sig hen til den. For selvom Stine Bramsen i september gav sig hen til kærligheden, da hun blev gift med kæresten Kasper Adsbøl, har hun ikke altid troet på ideen om ægteskab.
- Jeg troede ikke på det der med den eneste ene, da jeg var yngre. Forestillingen om at leve i tosomhed et helt liv virkede fængslende, og i mit hoved handlede ægteskabet om at "nøjes" ikke om at nyde, siger Stine Bramsen i en pressemeddelelse.
Alphabeat-Stine gift: Så smuk var hunDet er første gang, at Stine Bramsen står på egne ben uden drengene fra Alphabeat ved sin side. Hun slår dog fast, at det bestemt ikke er et farvel til Alphabeat.
- Bare fordi jeg kaster mig ud i et soloprojekt, betyder det ikke, at Alphabeat har sunget deres sidste sang. Alphabeat vil altid være en del af min historie. Også i fremtiden, siger sangerinden.
Se Stine Bramsen som teenager
Nyheden om den nye single har allerede nået de udenlandske medier, blandt andet det engelske pop-site "Pop-justice" som hylder popsangeren med ordene:
- Welcome Back To The World of Pop, Stine Bramsen.
Du kan se en liveversion af singlen her: http://www.youtube.com/watch?v=s-EZArPDAvw&feature=youtu.be
Newspaq