Nyheder3. oktober 2016

Seebachs gravide kæreste viste maven frem

Søde Julie Teglhus på den røde løber til Justin Bieber-koncert
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/julie-teglhus.jpg
 Foto: All Over Press)

Søndag aftens koncert med pop-fænomenet Justin Bieber trak fulde huse i Parken i København, ligesom det har være tilfældet under de øvrige koncerter under den 114 koncerter lange turné.

Også på den røde løber var der trængsel, da kendte - og deres børn - skulle ind og se den canadiske sanger.

Koncerten var ifølge anmelderne en nedslående oplevelse, og måske havd Danmarks ukronede popkonge, Rasmus Seebach, lugtet lunten, for han var blevet hjemme og var ikke at finde på Danmarks nationalstadion.

I stedet havde han sendt sin søde kæreste, Julie Teglhus.

Hun er gravid i sjette måned med parrets første barn, og den voksende, flotte mave kunne ikke skjules på den røde løber, hvor Julie med et dejligt smil charmerede fotograferne.

Der var også kongeligt besøg i Parken søndag aften.

Prins Joachim havde taget sønnen, prins Henrik, med til koncerten.

Også Heick-familien havde valgt at tage yngste generation med i Parken.

Annette Heick havde sønnerne Eliot og Storm med på den røde løber, og mor Hilda skulle også ind se den 22-årige canadier.

Se billederne af dejlige, gravide Julie Teglhus og de kendte og kongelige til Justin Bieber-koncert i galleriet herunder:

Julie Teglhus viser maven frem 03102016

Sponsoreret indhold