Nyheder9. oktober 2016

Pilgaard i alvorlig ulykke: Var tæt på at slå sin bedste ven ihjel

Hans Pilgaard var sekunder og millimeter fra at smadre sit eget – og sin bedste vens – liv, da han som 18-årig kørte galt i sin bil. Hans bedste ven, Thomas, blev slået bevidstløs, men kom sig heldigvis
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/hans_pilgaard_kw_2.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

Dét, der skulle have været en sjov og festlig aften for Hans Pilgaard og hans bedste ven, endte i stedet med en smadret bil, en tur på hospitalet – og en skræk for livet.

Som 18-årig var den afholdte TV-vært nemlig sekunder og millimeter fra at smadre sit eget – og sin bedste vens – liv, da han kørte galt i sin bil.

Det fortæller Hans Pilgaard i sin nye selvbiografi, ”Støj og fortielser”, der udkommer 11. oktober.

I bogen fortæller Hans Pilgaard om den skæbnesvangre september-aften i 1980’erne, hvor han kom kørende med sin bedste ven Thomas på passagersædet.

I for høj fart mistede Hans Pilgaard herredømmet over bilen på vejen ved Birkerød, bilen snurrede rundt og smadrede ind i en lysmast.

- Jeg kan næsten ikke røre mig de første sekunder. Det gør ondt, når jeg trækker vejret. Jeg er bange. Vender mig og kigger på Thomas for at sige noget, tjekke, at han er okay, undskylde og få styr på situationen, men nej. Det syn glemmer jeg aldrig. Og selv mere end 30 år efter kan jeg mærke det i maven. Thomas sidder stille. Han er slået bevidstløs. Er han ikke? Eg ser, at der løber en dråbe af mørkerødt blod ned over panden. Jeg rusker let i ham og råber på ham. Det er ren og skær rædsel. Har jeg lige slået min bedste ven ihjel?, spørger Hans Pilgaard i sin nye selvbiografi.

Heldigvis var Thomas ikke død – men han var kvæstet, og han skulle på hospitalet. Både Thomas og Hans Pilgaard blev kørt med ambulance på hospitalet. Her fik Hans Pilgaard taget blodprøver for at se, om han havde drukket alkohol den skæbnesvangre aften.

- Blodprøven viser 0,0m de får med uforrettet sag, efterlader mig frikendt for spritkørsel, men skyldig på alle planer, fortæller Hans Pilgaard i bogen og tilføjer, at det tog lang tid før, at han kunne tilgive sig selv – også selv om Thomas, der slap uden mén, tilgav sin ven hurtigt.

Hans Pilgaards nye bog, ”Støj og fortielser”, udkommer på Politikens Forlag 11. oktober. Vi har fået fingre i eksemplarer af bogen. Du deltager i konkurrencen nederst i artiklen.

Se billeder af Hans Pilgaard i det store galleri herunder:

Hans Pilgaard - billeder af ham gennem tiden

Sponsoreret indhold