Nyheder9. oktober 2016

Zobel om sin skilsmisse: Dybt egoistisk at splitte en familie ad, men...

For fire år siden blev Sarah Zobel og Alexander Kølpin skilt – og var en meget hård omgang. - Det er hårdere og sværere, end du overhovedet kan forestille dig, fortæller Sarah Zobel
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sarah_zobel.jpg
 Foto: All Over

For fire år siden tog Sarah Zobels liv en regulær rutsjebanetur.

Hun havde været gift med Alexander Kølpin i 14 år – men så mødte hun sangeren Burhan G., blev stormende forelsket – og skilt fra Alexander Kølpin.

Skilsmissen var bestemt ikke let – får når du bliver skilt, bliver hele din verden vendt på hovedet, fortæller Sarah Zobel, 42, til BT, hvor hun netop er blevet ny brevkasseredaktør.

- Det er hårdere og sværere, end du overhovedet kan forestille dig. Selvom du føler dig klar til at rykke videre i dit liv og har taget beslutningen, er det en enorm livsomvæltning, fortæller Sarah Zobel til BT og tilføjer:

- Det er dybt egoistisk at splitte en familie ad. Men jeg tror, at man nogle gange møder et menneske, man skal møde på et givent tidspunkt, kald det skæbne, eller hvad du vil. Det kan godt være, han eller hun kommer ind i ens liv på en lidt uheldig måde, men du er nødt til at have tillid til skæbnen. Vi vil gerne kontrollere alting, men nogle gange kaster livet brikkerne op i luften, når vi synes, vi har allermest kontrol over det. Vi kan ikke kontrollere alting, tilføjer Sarah Zobel

Sarah Zobel og Alexander Kølpin nåede at få Roberta og Vincent, mens de var gift.

Sammen med Burhan G har hun sønnen Dallas, som kom til verden 29. december 2015.

Se et galleri med Sarah Zobel herunder:

Sarah Zobel: Bliver yngre og yngre

Sponsoreret indhold