Hollywood10. oktober 2016

Så meget kræver Kim af forsikringsselskabet efter røveri

Nu har Kim Kardashian gjort tabet fra Paris op
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/1kim-kardashian.jpg
 Foto: All Over Press)

Det har svirret med store tocifrede millionbeløb i slipstrømmen på røveriet mod realitystjernen Kim Kardashian søndag i forrige uge.

Kim blev af flere bevæbnede mænd bagbundet på et toilet i sin hotelsuite i den franske hovedstad, Paris.

Hendes bodyguard var ikke på plads ved Kims side, da han passede på søsteren, Kourtney Kardashian, der var gået på natklub i Paris under Kardashian-kvindernes besøg i 'byernes by' i forbindelse med modeugen.

Røverne kom af sted med en masse smykker - herunder en meget dyr forlovelsesring fra Kanye West, der i sig selv repræsenterer en værdi på 27,6 millioner kroner.

Men fem dage efter røveriet har Kim Kardashian gjort sit krav op over for sit forsikringsselskab.

Galleri - Kim Kardashian til fest uden trusser: (artiklen fortsætter efter galleriet)

Kim Kardashian 15092016

I alt mistede hun værdier for 37,4 millioner kroner ved det chokerende røveri, fremgår det af hendes krav til forsikringsselskabet.

Lige efter røveriet var det fremme, at hun skulle have mistet værdier for op mod 70 millioner kroner, men det endelige krav endte på cirka halvdelen.

Det er TMZ, der kan fortælle, at Kim fik stjålet 13 ejendele til en samlet værdi af 37,4 millioner kroner.

Hvad værre er, at Kim Kardashian lige nu tager en pause fra de sociale medier og fra diverse udadvendte aktiviteter, som bidrager med store beløb til hendes velvoksne pengekasse.

- Kim tjener mindst 6,7 millioner kroner om måneden bare på et være på de sociale medier. Ud over det kommer specifikke aftaler med forskellige producenter, hvis produkter hun promoverer.

Det siger Samuel Rad, der er økonomisk rådgiver, til PEOPLE.

Selv om hun kommer til at tabe penge på kort sigt, vurderer Samuel Rad, at hun på den lange bane kan øge sine indtægter efter røveriet.

- Når hun poster noget første gang efter sin pause fra de sociale medier, vil hun få endnu flere hits og følgere, end hun har i dag. Jeg tror faktisk, at det kan ende med at blive en økonomisk gevinst for hende, hvis hun spiller sine kort rigtigt, siger Samuel Rad.

Sponsoreret indhold