Nyheder17. oktober 2016
Ramasjang-Kristian: Sådan håndterer han mødre-fanbreve
Den 28-årige TV-vært Kristian Gintberg er mødrenes favorit
Af Tanja Larsen
Foto: Dan Mariegaard
Den charmerende Ramasjang-vært, Kristian Gintberg, 28, får ikke blot fanbreve fra børn, men også fra deres mødre, som er helt vilde med den flotte fyr.
– Jeg tager det som sjov og ballade. Det er jo hyggeligt, og det er skidesødt af dem. Men det er måske nok en ting, jeg ikke havde set komme, da jeg startede, erkender Kristian. – Det er meget uskyldigt, det, de skriver. F.eks., om jeg vil med ud at drikke kaffe, og at det er fedt, at der er lidt at kigge på for de voksne, siger han og bliver lidt forlegen. 28-årige Kristian har stor succes som vært på DRs Ramasjang-program "Ramajetterne" og tidligere i "Ramasjang Mysteriet". Nu hopper han for en stund ud af skærmen og ind på Folketeatret, hvor han spiller Hodja i ”Hodja fra Pjort”, som har premiere den 27. oktober.
28-årige Kristian Gintberg hopper for en stund ud af skærmen og ind på Folketeatret, hvor han snart spiller Hodja i ”Hodja fra Pjort”. – Ligesom Hodja, der flyver ud i verden, er jeg selv ret nysgerrig og elsker at rejse og møde nye mennesker, fortæller han. (Foto: Dan Mariegaard) Læs det store interview med Kristian Gintberg i denne uges SE og HØR, som er på gaden nu.