Mathias Käki: Justin Bieber er en kæmpechef
af Nicoline Weberg Gonsalves og Julie Würtz.
Hvem skulle tro, at Mathias Käki var til "Sorry" og "Told you so".
Nordjyden afslørede, at popsangerne Justin Bieber og Christopher er musikere, som fylder høretelefonerne hos den 22-årige nydanser.
- Jeg synes, han er en kæmpechef. Ham kan jeg godt lide!, udbryder Mathias Käki.
- Det nyeste album synes jeg, der er rigtig rigtig fint (oversat fra jysk til supergodt, red).
Da Justin kom på gaden med "Baby", indrømmer Mathias dog, at han var en af dem, der elskede at hade den unge popsanger.
- Nu synes jeg, at han er ret cool, fortæller frederikshavneren.
Dog var dansecharmøren ikke til at skue blandt de mange skrigende piger i Parken, da Justin Bieber forleden gav et dansk visit. Og årsagen var simpel.
- Jeg var ikke cool nok til at få en billet i tide. Ellers havde jeg stået og skreget med, griner skuespilleren.
- Du havde ligget i telt, havde du!, driller dansepartneren Mille Funk.
- Argh, så stor fan er jeg heller ikke, brummer Käki.
Morsom "Vild med dans"-video: Skjorte eller T-shirt?
Men selvom danseparret missede den canadiske popstjerne, får de i stedet lov til at skue danske Christoffer, der i aften gæster "Vild med dans".
- Ham er jeg også stor fan af! Måske kan man få lov til at sige hej, filosoferer den nordjyske pigemagnet.
Mille ligger dog ikke skjul på at hun synes utroligt godt om Christophers udseende.
- Han er da en pæn fyr, eller måske en meget pæn fyr, rødmer Mille.
- Jeg er da lige her! Hvad med mig?, kommer det kækt fra Käki.
Du kan se resten af interviewet neden for.