
Læs også
Prinsesse Marie har mistet sin farmor.
Baronesse Odile de Sairigné døde i går i sit hjem i Paris. Hun blev 98 år.
Det skriver BT.
Allerede sidste år i december måtte prinsesse Marie haste til Frankrig, da hendes farmor var alvorligt syg.
Det gjorde, at hun måtte aflyse flere officielle arrangementer for at være ved farmorens side.
Efter sygebesøget i det franske var der desværre ikke godt nyt.
- Min farmor har det desværre stadigvæk ikke så godt, fortalte prinsesse Marie til BILLED-BLADET efter besøget.
Baronesse Odile de Sairigné har flere gange været på besøg i Danmark. Hun var blandt andet gæst ved prinsesse Maries og prins Joachims bryllup tilbage i 2008.