Mads Vad: Mads Vad: Så meget betyder Robbie Williams for mig
I aften har får "Vild med dans"-studiet fornemt besøg. Popkonge Robbie Williams indtager scenen og spiller et af sine helt nye numre, "Party like a russian".
Det er skuespillerinden Mille Dinesen og endes dansepartner, Mads Vad, der er det heldige par, der skal svinge hofterne til charmetroldens rytmer.
Og det betyder noget helt særligt for Mads Vad, der får svært ved at bevare koncentrationen på dansegulvet.
- Jeg kan næsten ikke tro, at jeg skal være så tæt på ham (Robbie Williams, red.) på fredag, når han gæster Vild med dans studiet. Jeg glæder mig så meget til at danse Salsa - prøv og tænk hvis han kigger på Mille og mig, skrev Robbie Williams store fan på sin Instagram-profil tidligere på ugen.
Stort galleri: Robbie Williams fylder år
Den storhittende kunstner har betydet rigtig meget for Mads Vad - ikke mindst i danserens skrøbelige teenageår.
- Siden sommeren 2003, hvor Robbie lavede den mest ikoniske koncert "Live at Knebworth", har han været mit store idol.
Jeg har hørt hans musik, lige fra jeg var teenager. Dengang var det ikke specielt sejt at gå til dans - det er det heldigvis blevet.
- Jeg havde ikke ret meget følelsen af at være ligesom alle de andre. Robbie gav mig et frirum til at være ok, som man er.
I alt hans power fandt jeg total ro og tro på at være mig!
Fredag aften, inden "Vild med dans" gik i gang, fik den starstruck danser så endelig lov til at tage en selfie med sit store idol.