Nyheder26. oktober 2016

Afsløring: Prins Henrik behandlet af heksedoktor

Prinsens helbred har skrantet i flere år – og nu ser det ud til, at franskmanden tager utraditionelle metoder i brug for at blive rask.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/henrik.jpg
 (Foto: All Over)

Hokus pokus, Henrik i fokus – igen-igen.

Vi har længe vidst, at kongehusets enfant terrible går sine helt egne veje.

Men nu kan SE og HØR i det nye blad, der er på gaden nu, afsløre, at prins Henrik sværger til en alternativ behandlingsform, som Margrethe med stor sandsynlighed ville rynke på næsen af.

Prinsen ser nemlig den østjyske behandler Thor Poul Bach, som ikke er uddannet læge, men som derimod ”altid har kunnet fornemme den åndelige verden”.

På sin egen hjemmeside skriver Thor Poul Bach bl.a.:

- ”Jeg ser depressioner, angst, lavt selvværd og fortidens skygger, som jeg lader forsvinde fra personens sind..."

Og måske han kan hjælpe prins Henrik med at blive rask. I de senere år er han nemlig blevet opereret for kuskefingre og en diskusprolaps, og han lider af gigtsygdommen podagra.

Hen over sommeren har heksedoktoren i hvert fald besøgt prins Henrik på Cayx flere gange.

Det viser billeder, som den østjyske troldmand selv har lagt op på Facebook – og som af uvisse årsager er blevet taget ned igen.

Se alle billederne og læs hele historien om Henriks alternative behandler i denne uges SE og HØR.

Prins Henriks smertehelvede

Sponsoreret indhold