
Sådan fik Thomas Castberg sit markante ar

Når kokken og TV-værten Thomas Castberg toner frem på TV3 hver onsdag i ”Med kniven for struben”, så har du som seer måske undret dig over, hvordan han har fået det meget markante ar i ansigtet.
TV-kokken styrtede nemlig på sin mountainbike en regnvåd dag i skoven.
- Der er sådan nogle små broer på ruterne ude i Rude Skov. Der var glat, og ”smak”, så styrtede jeg med hovedet først. Min hjelm smadrede totalt. Jeg var to millimeter fra at miste synet på højre øje, fortalte han til SE og HØR kort efter ulykken, der fandt sted i 2014.

Det store ar skulle han lige vænne sig til, da han havde fået det.
- De første ti dage gik jeg ikke uden for en dør. Men nu vælger jeg at se det som patina, fortalte Thomas Castberg i 2014.
En ting er dog sikkert. Fremover holder han sig til landevejscykling.
- Jeg kommer ikke til at køre mountainbike igen, fortalte han til SE og HØR i 2014.
Du kan se Thomas Castberg som vært på ”Med kniven for struben” hver onsdag klokken 21.00 på TV3.
