Sofie Lassen-Kahlke: Mine børn skal ikke være børnestjerner
Hun var bare 15 år gammel, da hun blev et landskendt navn igennem filmen "Vildbassen", rollen som Anne Johanne førte hende videre til flere roller.
Blandt andet spillede hun nissepigen Stella i "Krummernes Jul", og det var svært at forene rollerne som teenager og barnestjerne med hinanden.
- Jeg gik i 1.g på gymnasiet på det tidspunkt, og dét at være vildt stolt over at være med i en julekalender, hvor jeg hopper rundt i nissetøj med en guitar, og så skabe en identitet i gymnasiet, det var meget svært, fortalte Sofie Lassen-Kahlke i "Go' aften Danmark" i går aftes.
Med den erfaring som Sofie har i dag, så ville hun ikke sige ja, hvis hendes børn skulle få lyst til at være skuespillere de første mange år af deres liv.
- Hvis de kom og spurgte nu om de måtte være med i film, hvor de ville blive kendte i hele Danmark, så ville jeg sige nej. De skal være ældre og vide hvad det indebærer. Jeg skal også være sikker på, at de er stærke nok til det, fortæller hun i "Go' aften Danmark".
Sofie Lassen-Kahlke bliver point-pige igen
Sofie Lassen-Kahlke har børnene Agnes, 2, og Alfred, 5, med manden Hans Poul Petersen.
Se billederne af Sofie Lassen-Kahlke fra barnestjerne til babe i galleriet herunder