Guld-Harald hyldet: Får sin egen plads
Danmarks fodboldlegende "Guld-Harald" blev 73 år, men det blev først efter hans død, at han fortjent blev hædret med sin egen plads foran Arena Nord i Frederikshavn.
Det skete med et brag, og flere kendte danskere dukkede op for at se Rudi "Mie" Nielsen afsløre skiltet.
Dansktop-duoen Keld og Hilda Heick har været venner med Rudi og Harald i mange år, og de underholdt med 60’er-hits, som gjorde stor lykke hos de ca. 300 frederikshavnere, der var mødt frem.
Den tidligere fodboldspiller og sportsvært Tommy Troelsen var også dukket op til festlighederne. Han delte værelse med Harald Nielsen under OL i Rom 1960, og fortalte sjove anekdoter under frokosten.
Løkke med til Guld-Haralds begravelse
TV2 News-værten Jens Gaardbo er selv fra Frederikshavn, og var toastmaster både ved afsløringen og til frokosten.
Vartegnet på nordjyske by er Tordenskjolds soldater. Så der blev selvfølgelig affyret tre gigantiske kanonslag under festlighederne.
Den 26. oktober i år ville Harald Nielsen være fyldt 75 år, og derfor valgte hans hjemby netop denne dato for navngivningen af pladsen foran Arena Nord.