Nyheder4. november 2016

Mille og Mathias røg ud af "Vild med dans"

Mille Funk og en tydelig rørt Mathias Käki måtte efter en nervepirrende omdans sige farvel til "Vild med dans"
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/bz5i3400.jpg

Rumba, Jive og Cha cha cha var ingredienserne i aftenens "Vild med dans"-program, hvor der også var tilsat en skefuld country. Men fredagens udgave af "Vild med dans" var bestemt ikke MIlle'ernes, for både Dinesen og Funk måtte en ekstra tur på gulvet, efter seere og dommere havde bedømt aftenens præstationer.

Og efter en aften med halbal-stemning måtte Mille Funk og Mathias Käki tage afsked med det populære TV-program blot en uge før kvartfinalen.

- Vi er nødt til det, lød det fra Sarah Grünewald, før Claus Elming annoncerede, at det var Mille Dinesen og Mads Vad, som gik videre i showet. Dermed har Mille Funk og Mathias Käki danset deres sidste omgang "Vild med dans".

- To sekunder! Mand dig op..., sagde en tydelig rørt Mathias, da udstemningen var en realitet.

- Jeg er så taknemmelig for, at jeg blev spurgt, om jeg ville være med. Og jeg er så taknemmelig for, at jeg har mødt Mille, fastslog den unge skuespiller fra Nordjylland, som havde svært ved at holde tårerne tilbage.

Før TV-seerne fik lov til at komme til tasterne, var det svært at spå om, hvem af danserne, der skulle hjem. Efter en traditionel individuel dans og derefter en lang marathon på gulvet gav dommerne deres vurdering af de fem resterende par i konkurrencen.

Thomas og Mie lå i bunden med 32 point. Præcis samme bedømmelse fik Mille og Mathias, mens Laura og Michael lå placeret i midten, Aftenens anden bedste præstation stod Mille og Mads for, men som sædvanlig kunne ingen røre Michael og Sarah, der lå i spidsen, før seerne fik lov til at stemme.

Men alt kan åbenbart ske i "Vild med dans", for selv om Mille og Mads scorede fredagens næstbedste resultat fra dommerne, var det ikke nok til at redde dem fra omdansen.

Så mange var med, da årets "Vild med dans" blev skudt i gang:

"Vild med dans"-deltagere 2016

Sponsoreret indhold