Nyheder7. november 2016

Robbie Williams kommer til København

Gavflaben skal give koncert i Parken
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/bz5i0692.jpg
 Foto: Claus Poulsen

Fik du ikke nok af Robbie Williams, da han for et par uger siden besøgte "Vild med dans", så er der godt nyt.

Til næste år giver den britiske gavflab nemlig koncert i Parken i København.

Det gør han, når hans "The Heavy Entertainment Show"-tour lægger vejen forbi den danske hovedstad den 7. august.

Koncertrækken kommer til at bringe popsangeren rundt i hele Europa. Den første koncert på touren løber af stablen den 2. juni i Manchester.

Det er ikke første gang, at Robbie besøger Danmarks nationalstadion. Sidste gang han var forbi Østerbro var i 2013, men den tidligere Take That-sanger var forbi Landsholdets hjemmebane første gang i 2006.

Billetterne til Robbies koncert i Parken bliver sat til salg den 11. november klokken 11.00.

Se flere billeder af gavflaben i galleriet herunder

Robbie Williams - billeder af ham mens han optræder

Sponsoreret indhold