Far mistede sin lille datter: Her var hans eneste ønske
En sørgende far fra USA havde kun ét ønske, efter han havde kysset sin lille pige farvel for sidste gang: Hjælp mig med at få skabt et billede af min datter uden alle slangerne, skrev Nathen Steffel for nyligt på det sociale medie Reddit.
Nathen Steffels lille pige, Sophia, blev kun seks uger gammel. Den lille pige døde på Cincinnatis børnehospital efter at have kæmpet mod en ondsindet leversygdom.
For tre dage siden postede den ulykkelige far et billede af sin døde datter på Reddit og skrev:
LÆS OGSÅ: Rørende billede-serie: I dag skal Dukey dø
LÆS OGSÅ: Ryland er en sund og rask dreng... udover at han ikke er en dreng
- For nyligt døde min datter på et børnehospital efter lang tids sygdom. Eftersom hun var indlagt på hospitalet hele sit liv, fik vi aldrig muligheden for at få et billede af hende uden alle slangerne. Er der nogen, der kan fjerne slangerne fra dette billede?
Og responsen fra Internetbrugere over hele verden er simpelthen overvældende. På kun tre dage er der dukket talrige billeder op, som venlige folk har lavet til den sørgende far.
Se nogle af dem her (og endnu flere her):