Nyheder15. november 2016

Bitz frikendt for plagiat

Sundhedsguruen kan ånde lettet op, efter han blev frikendt for plagiat af sit spisestel
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/fe-69576.jpg
 Foto: All Over

Christian Bitz' grossist, F&H A/S er blevet frikendt i den plagiatsag, som keramikfirmaet K.H. Würtz havde anlagt mod firmaet.

Bitz' stellet er altså ikke et plagiat.

Det skriver BT.

"To keramikstel fra Würtz fandtes at have ophavsretlig beskyttelse. Retten fandt imidlertid ikke, at der var en sådan lighed mellem disse stel og et andet stel, Bitz’ stellet, at der forelå en krænkelse" står der i kendelsen fra Sø- og Handelsretten.

Bitz selv har ikke mange kommentarer til sagen.

- Jeg er tilfreds med Sø- og Handelsrettens afgørelse, som bekræfter at hverken jeg, som ikke var sagsøgt i sagen, eller F&H har gjort noget forkert, skriver Bitz i en SMS til BT.

Sponsoreret indhold