Læs også
Nyheder23. november 2016
Kevin Magnussen flytter ind hos kæresten i Valby
Den danske Formel 1-stjerne Kevin Magnussen er flyttet ind hos Louise – og skal have ny racerbil
Foto: Claus Poulsen
Kevin Magnussen er flyttet sammen med sin 23-årige kæreste Louise Gjørup i hendes lejlighed i Valby.
Parret stod frem i februar – nogenlunde samtidig med, at 24-årige Kevin havde skrevet kontrakt med Renault.
Til næste år bliver Kevins sortgule Renault-racerbil formentlig skiftet ud med en grå fra det amerikanske Formel 1-team Haas. I hvert fald har Renault meldt ud, at de fortsætter uden Magnussen bag rattet.
Kevin Magnussen boede tidligere i Roskilde, hvor han er født – og hvor hans far, racerkøreren Jan Magnussen, stadig bor.
Lejligheden, som Kevin havde i Roskildes bymidte, blev i år solgt med en fortjeneste på 320.000 kr.