Familien fra Bryggen22. november 2016

De kendte sørger over tabet af Mopper

Det vælter ind med kondolencer til Brygge-familien
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mopper.jpg
 Foto: All Over

I går aftes klokken 18.25 døde hele Danmarks Mopper. Siden er det væltet ind med kondolencer fra danskere, der trofast fulgte med hver torsdag, når "Familien fra Bryggen" blev sendt på TV3.

Men også kendte danskere har sendt tanker til en af Danmarks bedst kendte familier.

En af de mange kendte danskere, der har sendt en sidste hilsen til Mopper, er Jim Lyngvild.

- Mopper er død. Mit hjerte flimrer. DU lærte os Danskere at være en smule mere danske - og PISSE ligeglade med hvad andre skulle mene om dig og os. I aften græder jeg med Linse og Mikkel og resten af familien - en ægte stjerne er gået bort, skriver Jim på sin Facebook.

Også Gustav, der tidligere har haft et TV-program med Moppers datter Linse, sender søde tanker afsted mod familien.

- Mine tanker går til min kære og elskede Linse og hendes vidunderlige familie. Jeg ved I kommer til at gå en hård tid i møde, men jeg sender al min kærlighed og mine tanker til jer. Jeg ved hvor meget Mopper betyder for jer, men ved også at Mopper vil passe på jer oppe fra himlen. R.I.P. Mopper, skriver Gustav på Facebook.

Tidligere "GO' Morgen Danmark"-vært, Morten Resen, sender også tanker til familien. Han har nemlig interviewet den lille familie flere gange.

- Fra en fantastisk og sammensat sommermorgen i Tivoli. Verden er siden da blevet lidt mindre original. God tur, Mopper, skriver Morten på Instagram til et billede af ham sammen med Linse og Mopper.

Den tidligere realitystjerne Susan K sender også tanker til Bryggen.

- R.I.P Mopper. Himlen har fået sig endnu en stjerne, skriver Susan K på Facebook.

Instagram-fænomenet Anders Hemmingsen sender også en sidste tanke til Mopper på sin Instagram-profil.

Se flere billeder af Mopper i galleriet herunder

Mopper fra Familien fra Bryggen november

Sponsoreret indhold