Familien fra Bryggen23. november 2016

Se de sidste klip: Mopper vil give Linse rørende gave som tak

I morgen, torsdag, sendes sidste afsnit af ”Familien fra Bryggen”. Sæsonafslutningen bliver på mange måder en følelsesladet affære, fordi afsnittet også er det sidste, som Mopper medvirker i. Mopper døde som bekendt mandag aften i en alder af 78 år. I disse klip fra torsdagens sæsonafslutning ser man, hvordan Mopper er på udkig efter den perfekte ”tak for al hjælpen”-gave til Linse
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mopper_til_artikel.jpg
 (Foto: TV3)

Torsdag aften på TV3 har i mange år været synonym med Linse, Geggo og Mopper.

Og i morgen aften står bestemt også i ”Familien fra Bryggens” tegn, for her sendes sidste afsnit i denne sæson.

Men sæsonafslutningen bliver en på alle måder følelsesladet affære, fordi afsnittet også er det sidste, som Mopper medvirker i.

Den elskede og skønne Mopper sov som bekendt ind mandag aften efter at have kæmpet mod alvorlig sygdom i flere måneder.

Før sin død besluttede Mopper, at hun ville give en ganske særlig gave til Linse, og kameraerne er i morgen aften med, når Mopper sammen med Geggo, Cengiz og Alba er på udkig efter den perfekte hængesofa til Linse.

Og som du kan se i to klip fra sæsonafslutningen herunder, er Mopper – trods sin alvorlige sygdom – helt sig selv og i hopla, som hun plejer.

Hun er på udkig efter en ganske særlig hængestol, som er både spraglet og farverig, en rigtig "Mopper-farve".

Og det er ikke helt let, når butikken kun har gyngestole i ”almindelige” farver.

Du kan se to klip fra ”Familien fra Bryggen”, der sendes i morgen, herunder:

TV3 har valgt at lave et hyldestprogram til Mopper. Programmet bliver sendt lige efter sæsonafslutningen på TV3 torsdag aften.

Du kan se billeder fra Moppers liv i galleriet herunder:

Mopper fra Familien fra Bryggen november

Sponsoreret indhold