Familien fra Bryggen24. november 2016

Linse om Moppers begravelse: Det er måske ikke helt lovligt...

Linse Kessler blev her til aften interviewet i ”Aftenshowet”, her fortalte hun, hvordan Moppers sidste farvel bliver
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/sh-49158.jpg
 Foto: All Over

Her til aften var Linse Kessler forbi ”Aftenshowet”, hvor hun fortalte om den utraditionelle afsked, som familien kommer til at tage med Mopper.

Der kommer nemlig ikke til at være en traditonel begravelse, så Moppers mange fans kommer ikke til at kunne deltage i en begivenhed, hvor de kan sige et sidste farvel til realitystjernen, der som bekendt sov ind mandag i en alder af 78 år.

- De må gå ned ved hendes opgang og lægge en blomst eller sætte et lys, fortalte Linse i DRs ”Aftenshowet”.

Og der er en helt speciel grund til, at Mopper ikke får en traditionel begravelse.

Mopper troede nemlig ikke på Gud.

- Hun har sagt, at det sidste, jeg måtte gøre, var at sætte hende ind i en kirke, hvor folk græder over det, fortalte Linse, der altså følger mor Anns sidste vilje og dropper den kirkelige handling.

Der kommer dog alligevel til at være en ceremoni for den elskede Brygge-kvinde, der i flere måneder havde kæmpet mod alvorlig sygdom.

- Det bliver på vores måde. Vi holder det for os selv indtil bagefter. Det er ikke sikkert, at det er helt lovligt, fortæller Linse videre.

Mopper kommer altså til at få en ganske utraditionel begravelse, hvis det står til den populære Brygge-familie.

Ann Patricia ”Mopper” Christiansen blev 78 år. Hun døde i mandags efter længere tids sygdom.

Se flere billeder af Mopper i galleriet herunder

Mopper fra Familien fra Bryggen november

Sponsoreret indhold