Irina knust: Jeg har mistet min forlovelsesring
Det var en mildest talt lykkelig Irina Olsen, der i september sidste år sagde ja til at gifte sig med sin DJ-kæreste gennem mere end to år, Morten Brangstrup Olsen.
Siden da har en massiv forlovelsesring med en stor sten prydet den 29-årige blogger og reality-stjernes venstre ringfinger - ind til fredag.
I et nyt blogindlæg på sin blog irinathediva.dk afslører en knust Irina Olsen nemlig, at hun har mistet forlovelsesringen på en ferie til den italienske storby Milano.
Og det var først på vej til lufthavnen, at hun opdagede, at ringen ikke sad på fingeren, som den plejede.
Irinas datter bliver udnyttet
- Ringer med det samme til stedet, hvor vi boede, men de er semiflabede og siger, at den ikke er der, skriver Irina Olsen i blogindlægget, hvor hun også fortæller, at hun glemte ringen i farten, da hun blev nødt til at pakke i al hast.
Bloggeren husker, at hun efterlod forlovelsesringen ved siden af sengen på en hvid tallerken, men her ligger den ikke længere, da hotellets personale tjekker værelset.
- Der er intet at gøre, jeg kunne jo bare have husket den. Jeg blev så ked af det, skriver en knust Irina Olsen på sin blog.
Heldigvis har reality-stjernens forlovede, der også er far til hendes datter Allessia, lovet at erstatte ringen.
- Morten har lovet mig en ny ring, men lige nu hjælper det ikke så meget på mit humør, skriver Irina Olsen.
Du kan læse hele Irina Olsens blogindlæg her.
/ritzau/FOKUS
Se billeder af Irina herunder: