Mopper: Blev turistattraktion - men nød ikke berømmelsen
Ann Patricia Christiansen, bedre kendt som Mopper, var elsket af mange.
Som TV-darling i TV3's "Familien fra Bryggen" formåede den 78-årige engelske rebel at opnå kultstatus.
Moppers kultstatus havde gjort hende til en ægte turistattraktion på linje med Amalienborg og Den Lille Havfrue.
Turistbusser kom kørende ud på Bryggen og parkerede foran Haraldsborg, hvor folkemængder vrimlede ud i håb om at få et glimt af den folkekære TV-personlighed.
Folk fandt ifølge forfatteren ud af, hvor Mopper boede, og bankede på hendes vinduer, når hun sad derinde.
Men mor Ann var en meget privat person, og brød sig ikke om livet i rampelyset.
Hun insisterede dog på at færdiggøre 10. sæson af ”Familien fra Bryggen”, og ifølge Linse Kessler satte hun stor pris på alle dem, som har fulgt hende på TV. Men Mopper var ikke udpræget begejstret for livet i rampelyset.
- Berømmelsen var for meget for hende, fortæller journalist og forfatter Michael Holbek.
Fik du ikke set "En hyldest til Mopper", så er der godt nyt
Han er forfatter på den bog, der omhandlede bl.a. mor Anns ungdom og liv i England, som Geggo for nylig forhindrede udgivelsen af.
– Modsat Linse, der er ekstremt udadvendt, var Mopper meget privat, og hun var træt af berømmelsen, siger han til SE og HØR.
– Den ekstreme eksponering er totalt eksploderet omkring hende. Det kunne hun slet ikke have.
Som den private person, hun var, bliver Bryggens dronning sendt ud på sin sidste rejse omgivet af kun de nærmeste – helt uden turistbusser og blitzlys.