Læs også
Nyheder5. december 2016
Komikere scorer kassen i juletiden
Standup-komikerne laver op til 50.000 på en halv time i julemåneden
Af Piet Baunø
(Foto: Dan Mariegaard)
December måned er en guldrandet forretning for de store danske standup-komikere. Det skriver BT mandag.
De kan tjene kassen på private shows, når virksomheder holder julefrokost og direktøren vil supplere snaps, øl og mad med lidt festlig underholdning til at få humøret i vejret, inden de ansatte vælter ud på dansegulvet.
Og en løn på op mod 50.000 gode danske kroner for bare en halv times show er ikke ukendt for de største navne. Det fortæller Lars Eeg, der driver bookingbureauet InMusic. - Der er 5-10 navne, som ligger på omkring 40.000 kr. plus moms. Det er meget almindeligt, at de populære komikere er ude flere gange på en dag. Det kan svinge mellem alt fra én til fem-seks gange. De optræder typisk en halv time. Der er noget transport, der skal gå op, men ofte kan de med lethed nå tre julefrokoster. Andre gange mere, siger Lars Eeg til BT.
Læs også
Andreas Bo har købt lejlighed til datteren
Dermed kan de bedste - med tre arrangementer - nå op på minimum 150.000 kroner om dagen på de gode julefrokostdage. 80.000 for en halv time To-tre komikere helt oppe i topklassen kan tage endnu mere pr. arrangement.
Læs også
Mick Øgendahl: En vild ungdom er vigtig
- De dyreste ligger på over 80.000 kr. for en halv times show, siger Lars Eeg til BT. Komikeren Andreas Bo er en af dem, der har rygende travlt i december. - Jeg optræder til mange julefrokost-arrangementer, og jeg synes, det er en dejlig tradition. Jeg er glad, ydmyg og stolt over at være booket som underholdning til julefrokoster i år og flere år fremover, oplyser han til BT. Uden at ville lægge navn til oplyser en kilde med indsigt i branchen til BT, at de dyreste navne tæller folk som Casper Christensen, Jan Gintberg og Frank Hvam.