Nyheder8. december 2016

Lars Larsen i vildt indkøb: Køber privatfly

Milliardæren har købt sig selv en tidlig julegave
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/_m080012_0.jpg
 Foto: All Over

Lars Larsen er ikke en mand, der kaster om sig med penge, men nu har JYSK-milliardæren alligevel været ude og investere i et privatfly.

Eller i hvert fald halvedelen af et privatfly.

Det skriver Børsen.

Der er igennem flyselskabet Sun-Air, at Lars Larsen og hans firma Jysk Holding har købt den ene halvdel af et Hawker 4000-privatfly med plads til ni personer. Flyselskabet Sun-Air ejer den anden halvdel.

Det hvid- og blåmalede fly er bygget i 2011, hvor det har kostet 140 millioner kroner, skriver Børsen. Lars Larsen har formentlig givet mindre end nyprisen, da der ifølge finansavisen har været en del afskrivninger på flyet.

Selvom det lyder ekstravagant at have et privatfly, så er de mange millioner det koster bare et lille greb i lommen for Lars Larsen.

Da listen over Danmarks rigeste kom ud tidligere på året kunne dynekongen indtage fjerdepladsen. Han har en formue på mere end 26,5 milliarder kroner.

Det er et fly af denne type, som Lars Larsen har investeret i

https://imgix.seoghoer.dk/25.btcmec.jpg

(Foto: All Over)

Sponsoreret indhold