Nu svarer han igen: TV-seere sviner Bubber efter TV-optræden
Mandag kaldte han Thomas Skovs forret for ”uappetitlig”. Tirsdag spurgte han Ditte Ylva, om hun var ”besværlig”, siden hun ingen kæreste havde. Og onsdag bevægede Bubber sig ned af en sexistisk vej, da snakken faldt på kvindelige politikere.
Ja, vi kan roligt sige, at den 51-årige tidligere badekars-vært i denne uge gjorde sig pinligt og negativt bemærket, da han medvirkede i Kanal 5-programmet ”Til middag hos”.
I aften bliver Bubber 'sexistisk'
Flere seere har således raset over Bubbers opførsel i programmet – de har kaldt ham alt fra ”arrogant” og ”provokerende” til idiot og ”én, der havde dårlige manerer”.
Facebook-siden ”Bubber” har således fået talrige kommentarer fra seere, der ikke er tilfredse med, hvordan Bubber opførte sig i programmet.
Nu svarer Bubber så igen. Til BT fortæller han, at han endnu ikke har set det færdige program, og at han derfor har svært ved at forholde sig til helhedsbilledet. Men han tilføjer, at han ikke mener, at det er uhøfligt eller uopdragent at kritisere Thomas Skovs mad ved middagsbordet.
Det er derfor, at han er der, fortæller Bubber til BT:
Bubber fortsætter den uhøflige stil: Er du besværlig?
Bubber om Thomas Skovs mad: Det ser decideret uappetitligt ud
- Vi er jo inviteret med det formål, at vi skal sige, hvad vi synes om hinandens mad og bedømme det som en konkurrence. Så ville det da være rimelig falskt at sidde og sige 'uhm, det kan jeg godt lide' til det hele. Jeg vil ikke sige, at noget smager godt, hvis jeg ikke mener det, fortæller den 51-årige vært til BT og tilføjer, at han ser sig selv som en ærlig person, der siger, hvad han mener:
- Jeg er det, jeg siger. Jeg er ikke så kompliceret, og jeg er et ærligt menneske. Jeg vil langt hellere sige tingene og få det ud, end at sige det bag nogens ryg. Det er for let, og jeg kan meget bedre lide at sige tingene i øjenhøjde, hvis jeg har noget at sige, fortæller Bubber til BT.
Se billeder af Bubber herunder: