Susanne Bier kan vinde hele FIRE Golden Globes
Den danske instruktør Susanne Biers miniserie "Natportieren" er blevet anerkendt med fire nomineringer til en Golden Globe.
Serien kan vinde for bedste miniserie, mens tre af seriens skuespillere er nomineret til en pris for deres præstationer. Dermed har miniserien fået næstflest nomineringer i prisuddelingens tv-kategorier.
"Natportieren" er den danske titel på et engelsk spiondrama, som er baseret på den britiske forfatter John Le Carrés roman fra 1993.
Susanne Bier i historisk triumf
Bier har stået i spidsen for et erfarent hold af skuespillere, der blandt andre tæller Hugh Laurie, Tom Hiddleston og Olivia Colman.
Det er netop disse skuespillere, der kan gøre sig håb om at blive hædret med en Golden Globe.
Tom Hiddleston er nomineret i kategorien bedste skuespiller i en miniserie.
Den tidligere Golden Globe-vinder Hugh Laurie er nomineret til bedste mandlige birolle, mens Olivia Colman kan få en statuette i den kvindelige pendant.
Hvis "Natportieren" vinder prisen for bedste miniserie, er det Susanne Bier, der skal på scenen.
Susanne Bier kan vinde en Emmy i aften
Emmy-nomineret Susanne Bier kan skrive danmarkshistorie
Hun fik i september en Emmy-statuette for bedste instruktør for sit arbejde med serien. Dermed blev hun den første danske instruktør til både at blive hædret med en Emmy og en Oscar.
Også Tom Hiddleston var nomineret til en Emmy, men måtte gå tomhændet fra prisuddelingen.
Den populære serie, der på engelsk hedder "The Night Manager" består af seks afsnit.
Den er produceret til den amerikanske tv-station AMC og britiske BBC One.
I Danmark er den blevet vist som "Natportieren" på DR1.
Golden Globe-statuetterne bliver uddelt 8. januar 2017.
/ritzau/
Se eller gense, hvordan det så ud, da Susanne Bier vandt en Emmy september: