Nyheder18. december 2016

Rimmer havnet i shitstorm efter ”selvmords-tweet”

Komikeren Lasse Rimmer er havnet i noget af et uvejr, efter at han på sin Twitter-profil skrev, at folk, der begår selvmord, er ”lavet af lort, deprimeret eller ej”. Blandt kritikerne er Ekstra Bladets chefredaktør Poul Madsen, der skriver, at Lasse Rimmer er ”langt ude”
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/lasse_rimmer_kw.jpg
 Foto: Kaspar Wenstrup

Komikeren Lasse Rimmer er i weekenden havnet i et regulært uvejr, efter at han kom med en kontroversiel udmelding på sin Twitter-profil.

Her skrev Lasse Rimmer, at ”mit hjerte bløder for enhver, der rammes af depression. Men hvis du springer ud foran et tog, så er du lavet af lort, deprimeret eller ej”.

Og sådan en udmelding er bestemt ikke gået ubemærket hen. Flere har således kritiseret Lasse Rimmers tweet – og én af dem er Poul Madsen, chefredaktør på Ekstra Bladet. Poul Madsen skriver, at Lasse Rimmer er "langt ude”.

- @lasserimmer hvor er du langt ude i selvhøjtidelig smart ass attitude! Du taler nedladende, dumt og smart om mennesker der vil begå selvmord, skriver Poul Madsen på sin Twitter-profil.

Også den politiske analytiker på DR, Jens Ringberg, er hoppet til tasterne efter Lasse Rimmers tweet:

- Dybt uenig. Syge mennesker er jo netop syge - det er ikke noget, de har valgt, skriver Jens Ringberg i et twitter-svar, hvorefter Lasse Rimmer kort efter kom med et modsvar:

- Man vælger ikke at være syg, nej. Men sygdom betyder ikke uden videre, at man ikke har moralsk ansvar for hvad man gør. Vel?, lyder det herefter fra Lasse Rimmer.

Også erhvervskvinde Stine Bosse har kommenteret udmeldingen fra komikeren:

- Tænk dig om, skriver Stine Bosse som kommentar til Lasse Rimmers tweet.

Sponsoreret indhold