Nyheder22. december 2016

Mads Mikkelsen: Jeg er en cool far

"Star Wars"-aktuelle Mads Mikkelsen er på mange områder stadig ret barnlig, og er ifølge sig selv en ret cool far.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sdfmads.jpg
 Foto: All Over Press

Danske Mads Mikkelsen har hittet som skurk i James Bond-filmen ”Casino Royale”, spillet kannibal og seriemorder i TV-serien ”Hannibal”.

Lige nu kan den 51-årige skuespiller opleves på det store lærred i den nye ”Star Wars”-film med titlen ”Rogue One: A Star Wars Story”.

Her har han rollen som Galen Erso – en videnskabsmand, som er far til filmens hovedperson Jyn Erso, spillet af Felicity Jones.

– Den vigtigste rolle for mig i denne film er at være far, siger Mads Mikkelsen i et interview med Suzy Maloy.

Privat kan han også bryste sig af den titel. Sammen med sin kone Hanne Jacobsen har han nemlig datteren Viola på 24 og sønnen Carl på 19 år.

– Jeg er en ret cool far. I mange henseender er jeg stadig meget barnlig. Måske endda endnu mere end mine børn. Jeg synes ikke, at jeg har ændret mig meget.

– At spille med i en ”Star Wars”-film fik mig lidt højere op på cool-barometeret, siger den kendte skuespiller og griner.

Se mange flere billeder af Mads Mikkelsen i galleriet herunder:

Mads Mikkelsen

Sponsoreret indhold