Kendte28. december 2016

Familiens hund kidnappet - forleden fik de forfærdeligt opkald

En irsk hundefamilie er i chok og sorg, efter at deres elskede boxer Finn tidligere på måneden blev kidnappet fra familiens have. Forleden fik den irske familie et forfærdeligt opkald fra kidnapperne: Hvis ikke ejerne betalte over 110.000 danske kroner, ville de hænge lille Finn fra ”det nærmeste træ”
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/finn_to_billeder.jpg
 Foto: Bring Finn Home/Facebook

Julen plejer at være en lykkelig og hyggelig tid. Men for en irsk familie fra Ballybay i Irland har højtiden været alt andet end hyggelig.

Den har i stedet været en tid fyldt med frygt, savn og angst.

7. december blev familien Brocherts elskede boxer Finn på bestialsk vis stjålet, mens den legede rundt i familiens have. Siden har familien med lys og lygte ledt efter hunden, men uden held.

Familien havde endda indsamlet £4.200 eller godt 36.600 danske kroner i håb om, at kidnapperne ville returnere hunden, så familien kunne fejre jul sammen med Finn.

Men familien Brocherts hørte intet – lige indtil 25. december.

Her modtog familien et rystende telefonopkald fra Finns kidnappere: Hvis ikke I betaler £15.000 (svarende til over 110.000 danske kroner), vil vi hænge lille Finn fra det nærmeste træ.

Se billeder af lille Finn herunder:

Hunden Finn fra Irland er kidnappet

Joy Brocherts fortæller til det irske medie Mirror, at opkaldet har efterladt familien i chok:

- En mand ringede omkring frokosttid og forlangte £13.000, inden dagen var omme, ellers ville han hænge Finn fra det nærmeste træ.

- Han lød hysterisk, og jeg kunne ikke tale ham til fornuft, han forlangte bare pengene med det samme, og nu har jeg det forfærdeligt, fordi jeg ikke aner, om det var en rigtig løsesum, eller om det bare var en persons syge joke, fortæller Joy Brocherts til det irske medie Mirror.

Hundeejeren husker med al tydelighed den dag, hvor han opdagede, at familiens elskede hund var væk.

- Jeg kom hjem og blev straks mistænksom, da han altid luntede rundt i haven, og han var ikke en hund, der luntede væk. Og da jeg så ikke kunne finde ham, blev jeg rigtig bekymret.

- Jeg fandt hans halsbånd i haven, den var skåret over, og på det tidspunkt vidste jeg bare, at han var blevet kidnappet, fortæller den fortvivlede hundeejer til Mirror.

Familien oprettede herefter en Facebook-side ”Bring Finn Home”, mens de ved hjælp af venner og familie begyndte at indsamle penge. I alt nåede de at indsamle godt 36.600 kroner i håb om, at Finn ville komme hjem inden jul.

Men deres elskede hund er stadig pist væk.

- Hvem end der ringede, bør vide, at de 36.600 kroner stadig er der, men 110.000 kroner er for meget. Det er en forfærdelig situation, for vi aner ikke, hvor seriøs truslen er.

- Vi har naturligvis underrettet politiet, og jeg beder alle med informationer om at tage kontakt til politiet eller til os gennem Facebook-siden, vi vil bare have vores hund sikkert hjem.

Du kan følge familiens kamp for at få Finn hjem her.

Sponsoreret indhold