Derfor døde ”Modern family”-stjerne
Det var et alkoholmisbrug, der endte med at slå den amerikanske skuespillerinde og instruktør Elizabeth Peña ihjel.
Det skriver det amerikanske site TMZ, der har fået adgang til den afdøde skuespillerindes dødserklæring.
LÆS OGSÅ: Robin Williams tjekker ind på rehab igen
Ifølge erklæringen led den 55-årige skuespiller af skrumpelever "forårsaget af alkoholmisbrug", og sygdommen blev akut kort før hendes død og var skyld i det hjertestop, der endte hendes dage.
Elizabeth Peña, der nåede at være i film- og tv-branchen i tre årtier, døde for ti dage siden i Los Angeles. Dengang udtalte hendes manager, at hun døde af naturlige årsager.
LÆS OGSÅ: 'Harry Potter' indrømmer alkoholmisbrug
Skuespillerinden har i nyere tid medvirket i en del amerikanske serier, men er dog bedst kendt for sin rolle i den amerikanske komedieserie "Modern Family", hvor hun spiller mor til seriens Gloria Delgado-Pritchett, der spilles af Sofía Vergara.
I 80'erne blev hun kendt især kendt for sin medvirken i filmen "La Bamba", som handler om sangeren Richie Valens, der omkommer i et flystyrt.
Elizabeth Peña efterlader sig mand og to børn.