Hollywood7. januar 2017

Harry og Meghan på første romantiske ferie

Prins Harry og kæresten Meghan Markle er taget til kulden for at nyde hinanden.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/harry_meghan_0.jpg
 Foto: All Over

Der er vist ingen, der længere er I tvivl om, at britiske prins Harry, 32, mener det meget seriøst med sin skuespillerkæreste Meghan Markle, 35, der især er kendt fra successerien ”Suits”.

Han har allerede været ude og bede pressen om at behandle Meghan ordentligt, og nu er parret taget på deres første romantiske ferie sammen - til Norge.

Mandag satte det forelskede par kursen mod Tromsø i det nordlige Norge, hvor de både har set hvaler, nydt solnedgange i sneen og set nordlys. Det skriver The Sun.

https://imgix.seoghoer.dk/8.21369766.jpg

(Det er her, prins Harry og Meghan Markle nyder hinanden. Foto: All Over)

Harry og Meghan tog af sted lige efter at have tilbragt nytårsaften sammen.

Det kan godt være, at de fleste ville foretrække en romantisk tur til varmen, men turen til Norge er gennemtænkt fra den britiske prins’ side.

- Harry ville gøre deres første ferie til noget, som hun aldrig glemmer. Det er ikke det nemme valg som en lækker strand eller en tropisk ø. Han har virkelig tænkt over det og ville gøre det så romantisk og specielt som muligt, fortæller en kilde.

- Harry ville væk fra det hele, så de kunne være helt alene. Bare dem. Nordlys er bedst på dette tidspunkt, og lige nu er det noget af det smukkeste, der har været længe, så de får en oplevelse for livet.

Se flere billeder af Meghan her:

Meghan Markle - skuespiller fra Suits - billeder af hende

Sponsoreret indhold