Nyheder7. januar 2017

Brian Laudrup har solgt millionvillaen

Så har den tidligere fodboldspiller solgt det store hus i Skodsborg nord for København.
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/sh-52893.jpg
 Foto: All Over

Brian Laudrup er kommet godt ind i det nye år, efter han er kommet af med millionvillaen, han har haft til salg i omkring 200 dage i Skodsborg ved Strandvejen nord for København.

2. januar er huset nemlig blevet solgt. Det bekræfter ejendomsmægler Ivan Eltoft Nielsen fra mæglerkæden af samme navn, der har stået for salget af det 156 kvadratmeter store hus, over for Boliga.

Det er i flere omgange Brian Laudrup har prøvet at sælge huset, og der er blevet reduceret i prisen i forhold til, da han satte villaen til salg første gang. Han og fruen købet huset i 2007 for 14. mio. kroner, og de satte det til salg i 2009 for 17,5 mio. Men huset blev ikke solgt og blev pillet af markedet igen.

Efterfølgende kom det igen til salg i år til en pris på 12,5 mio, og i august blev der skåret i prisen, så villaen kostede 11,8 mio. kroner. Det skriver Boliga.

Det vides dog ikke, hvor meget huset er blevet solgt for, da der ikke er tinglyst dokumenter på ejendommen.

Se billeder af huset her hos Boliga.

Sponsoreret indhold