Nyd duften: Slemme prutter er gode for dig
Vi har alle sammen været ham eller hende, der har stået i elevatoren og håbet, at vi kunne nå at komme ud, inden nogen begynder at rynke på næsen og spørge ”Føj, hvem pokker…?”
Men det bør faktisk være slut nu!
Det viser sig nemlig, at gasen svovlbrinte (der er den helt store synder, når det kommer til pruttelugt), i små mængder er decideret sundhedsfremmende at indånde.
Så næste gang, du letter på dynen, og den anden side af dobbeltsengen begynder at brokke sig, så smil og husk at sige ”Selv tak”.
Det er forskere fra Exeter universitet i Storbritannien der har fundet frem til, at man kan reparere vores cellers mitokondrier med gassen.
Mitokondrierne er, populært sagt, små kraftværker. Det er den del af vores celler, der omdanner næringsstoffer til energi og gøre, at vi overhovedet kan overleve.
Og at forhindre nedbrydningen af netop disse små fætre, bliver betragtet som nøglen til at løse en masse helbredsmæssige problemer.
Sådan undgår du at slå stinkende prutter
Så måske, vi i fremtiden kan holde os raske med en serie af prutbaserede medicinprodukter.
Ind til videre bør man dog huske, at svovlbrinte i store mængder går hen og bliver giftigt. Så man skal ikke til at fylde hele stuen op med rådne æg – hvilket vi dog satser på, at de fleste af vores læsere i forvejen vil være enige med os i, lyder som en ret ulækker ide, man bør holde sig fra.
Men en lille prutsniffer i ny og næ er altså ikke at fornægte. Heldigvis, siger undersøgelserne ikke noget om, at det skal være andres prutter – og ens egne er traditionelt regnet for lidt mere tilforladelige…
Hvis man ikke er til lugten, kan man jo eventuelt nøjes med ejermanden. Ydersiden af numser gør ikke noget for Mitokondrierne - men derfor kan de jo være meget pæne alligevel.