Nyheder17. januar 2017

Johannes Møllehave: I bedring

Den 80-årige forfatter og foredragsholder Johannes Møllehave er ved godt mod, selv om han stadig er indlagt, fortæller sønnen Tomas.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/xcx00.jpg
 (Foto: All Over Press)

Det så sort ud for Johannes Møllehave, da han to dage før sin fødselsdag i starten af januar slog hovedet så alvorligt, at han var ude af kontakt.

Nu er den 80-årige forfatter og foredragsholder i bedring. Det kan SE og HØR fortælle i denne uges nummer, der kommer på gaden i morgen onsdag.

– Han kan ikke komme ud at gå, men man kan føre en samtale med ham, og han er ved godt mod, fortæller sønnen Tomas Møllehave til SE og HØR.

Selvom det stadig er uvist, hvad Johannes Møllehave fejler, så holder det ikke familien fra at ønske at få forfatteren hjem igen.

- Nu håber vi på noget genoptræning i denne uge, så vi kan få ham hjem. Det satser vi på, fortsætter den 55-årige søn.

Og selv om fejringen af de 80 år stadig er udskudt på ubestemt tid, slår det ikke Johannes Møllehave ud.

– Det tager han tappert nok. Det er nu sværere at holde ham til sengen. Han vil gerne ud i verden og bedrive en masse. Men det kan han ikke i øjeblikket, lyder det fra Tomas Møllehave.

Sponsoreret indhold