Var tæt på at miste livet: Ibi deler VILDT sygdomsbillede
Selv troede hun, at det var en ondsindet influenza, der havde sendt hende til tælling.
Men i virkeligheden skyldtes Ibi Makienoks skrantende heldbrev noget langt mere alvorligt:
For to år siden blev TV-værtinden hastet på hospitalet i ambulance med dobbelt nyresvigt. Og nu viser hun for første gang, præcis hvordan hun var ramt af den alvorlige sygdom.
På in Instagram-profil har Ibi Makienok således delt et foto, der viser hendes opsvulmede ansigt, da hun blev ramt af den alvorlige sygdom i begyndelsen af 2015.
Ibi Makienok i job-comeback
Til billedet skriver Ibi Makienok:
Sådan kan man også have det. For præcis 2 år siden i januar 2015 blev jeg kørt på Rigshospitalet i en ambulance med dobbelt nyresvigt og med et kreatinintal på 700. Det skal ligge mellem 50 og 70 for kvinder.
- Det er ikke et tal der går ned hvis man får en sportsvand eller sidder i lotusstilling. Det kan man dø af. Alle affaldsstoffer løber tilbage i kroppen og forgifter dig langsomt. Så fik jeg en røvfuld medicin der skulle knuse mit immunforsvar og betændelser. Det ødelagde self mere end det. Nemlig alt det gode også. Og så ender man med at se ud som på billedet. Nemlig rigtig skidt. Men levende. Trods alt.
- Jeg var rædselsslagen for at miste mig selv og efterlade en lille dreng uden en mor. Hvis du er interesseret i at få et indblik i det at have en kronisk sygdom, at få en svedende lussing af livet, om organdonation og den vigtige debat der ligger i det, skriver Ibi Makienok som kommentar til sit billede.
I et større interview med hjemmesiden organdonation-ja-tak.dk fortæller Ibi Makienok nu hele sin sygdomshistorie. Hun fortæller, hvordan hun i sommeren 2014 en dag vågnede op med smerter i sit ene øje og en dundrende hovedpine. Det blev startskuddet til hendes største kamp til dato.
Øjenlægen kunne måbende konstatere, at Ibi havde udviklet en dobbeltsidet regnbuehindebetændelse - noget han ikke havde oplevet i 20 år som øjenlæge.
Ibi blev også undersøgt af andre læger, for hendes krop opførte sig mærkeligt. Omkring nytår følte sig hele tiden syg. Hun kastede op, var træt og hendes led gjorde ondt.
- Jeg brækkede mig over 20 gange om dagen og til sidst var der blod i toilettet, fortæller Ibi i interviewet med hjemmesiden organdonation-ja-tak.dk.
Artiklen fortsætter under billedet...
Se billeder af Ibi Makienok i galleriet herunder:
Ibi Støving: Vild forvandling
De mange symptomer blev værre og værre, og til sidst var det så slemt, at Ibi forlangte at blive sendt på hospitalet.
Og her spærrede lægerne øjnene op, da de så hende. Den 29. januar 2015 blev hun akut overflyttet fra Bispebjerg Hospital til Rigshopitalet med dobbelt nyresvigt. Her måtte hun igennem en flere uger lang behandling - samtidig med at hun fejrede sin 40 års fødselsdag i en hospitalsseng.
Ibi Makienok blev mobbet på arbejdspladsen
Ibi Makienoks iskolde tip mod sommervarmen
- Jeg var 40, fed og færdig. Fuldstændig. De vidste ikke engang, hvordan det ville gå mig deroppe på Riget. De vidste ikke engang, hvordan jeg var blevet så syg, fortæller Ibi i interviewet med hjemmesiden organdonation-ja-tak.dk.
Ibi fik at vide, at det kunne blive nødvendigt, at hun fik fjernet sine æggestokke. Lægerne nævnte også kemo-behandling i nyrerne. Imens måtte hun dagligt fylde kroppen med adskillige piller og binyrebarkhormon. Kroppen reagerede ved at svulme op.
Tankerne kredsede sig dog mest omkring sønnen Anakin og frygten for, at hun ville dø fra ham,
- En sygeplejerske hintede, at det nok var en god idé at skrive et brev til min søn. Altså underforstået et testamente. De vidste ikke, om jeg skulle have nye nyrer eller om de kunne få vendt båden med tiden via tonsvis af piller, fortæller Ibi i interviewet med hjemmesiden organdonation-ja-tak.dk.
I dag - to år efter hun blev indlagt - har lægerne erklæret Ibi for "kronisk syg". Hun har ikke fået nye nyrer og skal ikke have det - endnu hvert fald. Nogle dage er bedre end andre:
- Jeg er heldig. Det lyder måske ikke sådan. Men det er jeg, fortæller Ibi videre i interviewet, hvor hun opfordrer alle til at melde sig som organdonor.