Nu vender "Gift ved første blik tilbage" - Her er deltagerne
Deltagerne i Gift ved første blik - 2017
7. februar vender "Gift ved første blik" tilbage på DR 1, og nu har TV-stationen løfter lidt af sløret for, hvem de nye deltagere er.
De otte deltagere er: Mette fra Ringsted, Pernille fra Aarhus, Birgitte fra Kokkedal, Camilla fra København, Allan fra Sønderborg, Christian fra Søborg, Martin fra Kirke Hyllinge og Nicolas og Nicolas fra København. Alle deltagerne er mellem 29 og 59 år.
Det er endnu ikke afsløret, hvem der bliver gift med hvem, når den nye sæson løber over skærmen.
Men holdet bag det populære program fortæller allerede nu, at vi godt kan glæde os til den nye sæson.
- Det har været et intenst forløb med op- og nedture for de fire ægtepar. Denne sæson byder på både sårede følelser, gode grin, tårer og spirende kærlighed. Men det bliver også fem uger, hvor vi hen ad vejen kommer helt tæt på deltagerne. Vi bliver lukket helt derind, hvor relationen, nærheden og intimiteten kan mærkes, og det er mit håb, at det vil medvirke til, at vi kan få en god og fremadrettet debat om, hvad det er, der holder liv i et parforhold, og hvad der dræner det, siger redaktør for "Gift ved første blik", Sofia Fromberg i den pressemeddelelse, som DR netop har sendt ud.
Nu vender "Gift ved første blik" tilbage: Her er premieredatoen
Den nye sæson af "Gift ved første blik" bliver sendt på DR1 klokken 20.45 fra den 7. februar og ni uger frem.
Du kan se alle de nye deltagere i galleriet i toppen af artiklen.