Nyheder26. januar 2017

Nina Agdal smider toppen for ikonisk magasin

Den danske supermodel Nina Agdal poserer igen for det anerkendte sportsmagasin Sports Illustrated.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/ni.jpg
 Foto: All Over Press)

Den danske topmodel Nina Agdal har flere gange betaget alverdens læsere, når hun har poseret i ganske små bikinier i det ikoniske sportsmagasin Sports Illustrateds årlige "Swimsuit"-udgave.

I dette års udgave er den danske model atter blandt de udvalgte bikiniklædte kvinder, men denne gang overlades der ikke meget til fantasien.

Det viser en ny video, som sportsmagasinet har delt af den danske darling forud for udgivelsen.

Flere steder i videoen har Nina Agdal smidt bikinitoppen, mens hun poserer for kameraet med kun hænderne for attributerne.

Den 24-årige danske skønhed prydede forsiden på det anerkendte badetøjsmagasin i 2014, og både før og efter har hun vist sin veldrejede krop frem i selvsamme blad.

Supermodellen Nina Agdal har også flashet formerne for undertøjsmærket Victoria's Secret og været på forsiden af modemagasinet Elle i Kasakhstan.

I midten af juli dukkede der billeder op af den unge model i fingerfletteri, kærlige kys og hede omfavnelser med den verdensberømte Hollywood-stjerne Leonardo DiCaprio under en strandtur.

Nina Agdal, der til daglig bor i USA, og "The Revenant"-stjernen har ikke bekræftet forholdet, men de er flere gange blevet fotograferet sammen.

Se Sports Illustrated-videoen her.

Se billedserien af Nina Agdal og DiCaprio her.

/ritzau/FOKUS

Se flere fotos af dejlige Nina Agdal i galleriet herunder:

Kæmpe galleri med Nina Agdal - Kun billeder af hende

Sponsoreret indhold