Nyheder28. januar 2017

Helmig og Renée sælger herskabslejlighed

Det kendte par forlader den kæmpestore lejlighed i det centrale Aarhus
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/renne.jpg
 Foto: All Over Press)

Kendisparret Renée Toft Simonsen og Thomas Helmig sælger deres meget store lejlighed i det centrale Aarhus.

Lejligheden ligger på Strandvejen i bydelen Frederiksbjerg med 'kig til havet', som der står i ejendomsmæglerens annonce.

Det er en af byens største lejligheder, og du får hele 330 kvadratmeter fordelt på syv værelser at boltre dig på.

Ejendomsmægleren fremhæver i særdeleshed to rum i den store bolig:

'Hjemmet byder på hele to leverum, hvor du formentlig vil bruge køkken-alrummet til morgen- og eftermiddagshygge, mens det kvadratiske rum i tårnet rummer en kæmpestor stue, hvor du har mulighed for yderligere forbindelse til en ekstra stue eller et kontor.'

Også omgivelserne lægger op til det søde liv.

'Her på det fantastiske Frederiksbjerg bor du midt i byen med både vandet og byens liv med restauranter, caféer, butikker og specialbutikker lige om hjørnet', skriver mægleren.

Men den slags koster jo, og så er vi nået til den mere kedelige del.

Du skal lægge 13 millioner kroner, hvis du vil overtage Renées og Thomas' lejlighed.

Men så har parret ifølge mægler også gennemrenoveret lejligheden, siden de overtog den for fem år siden.

Dengang kostede den 6.750.000 kroner.

Og med lidt hurtig hovedregning, så får Renée og Thomas 6.250.000 kroner mere for lejligheden, end de gav, så der skulle nok være nogle millioner i overskud, når omkostningerne til renoveringen er trukket fra.

Om parret rykker fra helt væk fra Aarhus, eller blot flytter til et andet sted i byen er uvist.

Se den fede lejlighed her og gå på opdagelse i de mange billeder fra herskabsboligen.

Se galleri med Thomas Helmig fra hans pure ungdom og frem til i dag:

Thomas Helmig fylder 50 år i dag: Se hans VILDE forvandling

Sponsoreret indhold